Ventetid for viderekomne: 15 tips
til at nyde pauserne
Af journalist Mette Andersen
Vi er travlere end nogensinde og er så stressede
og fokuseret på resultater, at vi ikke tåler stopklodser, som tvinger
os til at vente. Vi føler ventetid som spildtid og bliver stærkt
irriterede over at vente i myldretidskø på motorvejen, vente på den
forsinkede bus eller stå og hænge i Netto-køen, som snegler sig frem.
Når vi bliver forsinket i vores planer om alt det,
vi skal nå, kan vi blive frustrerede og ligefrem ubehagelige. Før var
pauser, ventetid og spildtid en del af livet og hverdagen. Men sådan er
det ikke i dag, hvor vi har ryddet alle hindringer væk, så tingene kører
på skinner, og vi konstant kan nå vores planlægning, mål og
ambitioner.
Vi kan ikke tolerere, når noget eller nogen
stikker en kæp i hjulet for os i form af køer, elektroniske svigt og
anden ventetid. Men i stedet for at opleve ventetiden som spild af tid
og hidse sig op, kan vi bruge de uventede pauser positivt – når vi
ikke kan gøre noget alligevel. Til at sludre med sidemanden, ringe til
ægtefællen, høre nyttige lydbøger, skrive tanker og ideer ned og få
styr på stress..
En glædelig pause:
1. Smalltalk i køen
Smalltalk med andre i køen, når du står i
supermarkedet, biografen eller cafeen. Det er hyggeligt, og hvis du ikke
er så god til at sludre med fremmede, så er dette det perfekte sted at
øve sig. Har du en positiv indstilling, løfter det humøret og forøger
energien hos dig selv og de andre.
2. Prøv dig selv af
Vov dig ud hvor du ikke plejer og find nye
udfordringer til dig selv. For nogen er udfordringen at snakke med
fremmede, for andre er det noget andet.
3. Hjælp de andre
Vær betænksom over for andre ved at tilbyde en
mor med et træt barn, en gangbesværet eller en med kun lidt i sin kurv
at komme foran dig i køen, hvis du står med en bjerg af varer i
vognen.
4. Snak med familien
Har du børnene eller kæresten med, så få en rar
og afslappet snak med dem.
5. Sms komplimenter
Send sms´ er med komplimenter eller andre positive
tilkendegivelser til dine børn, kæreste eller veninder.
6. Ring om aftaler
Ring korte beskeder for at lave aftaler med dine børn
eller din kæreste eller aftal en bio tur med veninder.
7. Tjek dagens mails
Har du mailadgang på mobilen, kan du tjekke dagens
mails
8. Skriv ind i bogen
Planlægning kan ske i en lille lommebog eller på
en notesblok. Ventetiden kan også bruges til at prioritere, hvad der er
vigtigt og ikke, og så sortere det uvigtige fra. Skriv også tanker ned
bare for at tømme hovedet, uden at det behøver være struktureret.
9. Sæt tanker på fri fod
Husk at nye ideer og kreativitet opstår, når du
er afslappet og mindst venter at blive inspireret. Ideer kommer, når du
er afslappet, og tankerne er på fri fod, og det er ofte i uventede
situationer.
10. Lær af cd´er og P1
Brug tiden i bilkøen eller i det forsinkede tog
til at suge til dig og lære mere. Læs, put uddannelses lydbøger med
sprogkursus eller personlig udvikling i cd spilleren,
gå på nettet efter info eller hør P1.
11. Se dig omkring
Iagttag andre mennesker og lad dig underholde ved
at se, hvordan de agerer. Lad dig måske inspirere af deres tøjstil og
forestil dig, hvilke historier de bærer på. Uden at øvelsen har noget
bestemt formål.
12. Øv dig i et ”pyt”
Er du utålmodig, stresset og irriteret over en kø,
som du ikke kan stille noget op imod, så øv dig i at sige ”pyt”.
Det er en god træning i at dæmpe og håndtere stress.
13. Fjern det anspændte
Skift mellem at føle noget behageligt og noget
mindre behageligt. For eksempel at du har ondt i nakken, men at lårene
føles rare. Denne vekslen vil give velvære og slappe nakken af. Øvelsen
tager energien ud af anspændtheden. Det kan også være tanker, som
veksler mellem det triste – at du er blevet fyret – og det
behagelige – din seneste gode ferie. På den måde tages den
ukonstruktive energi ud af den dårlige oplevelse, der nager.
14. Find fem fordele
Find fem positive ting (frem for fem fejl!), du kan
lide og er tilfreds med ved dig selv eller dit liv lige nu. Det har en
afslappende virkning.
15. Stop tankerne nu
Stop tankernes negative kværnen og bare vær! Husk
at forventninger ofte går i opfyldelse, både positive og negative.
Registrer dine tanker, som ikke behøver tænkes til ende. Hvis
nervesystemet er i alarmberedskab over et problem, tror vi ofte, at det
skal tænkes til ende, og at vi skal gøre noget effektivt og straks løse
hele problemet.
Lær at være i nuet
Øv dig i at være i nuet når du venter uden at skæve
til uret: At være opmærksom på dit åndedræt, beskrive over for dig
selv, hvad du oplever med dine sanser, lugter, hører og ser, uden at
bedømme, om det er godt eller skidt. Sådan kommer du i kontakt med dig
selv og afslapper musklerne. Gør det et par minutter hver time. Kan også
bruges til stærke følelser.
Ufrivillig ventetid, som irriterer og stresser os,
når vi pisker derudaf for at holde dagens tidsplan, kan også betragtes
som en kærkommen minipause forbeholdt ren afslapning uden plan og mål.
Se sådan på det at du lige frem kan bruge køen til at geare ned og
få et uventet udbytte, foreslår psykoterapeut og stresscoach Connie
Kragelund:
- Prøv at gå ind i
den tankegang, at nu er du her uden at skulle noget, for du kan ikke
gøre noget ved omstændighederne. Det er provokerende for mange af os,
som har svært ved at lade stå til og indordne os under vilkårene. Men
det er noget, som let kan trænes med små skridt. Spørg dig selv, om
du kan gøre noget ved problemet med ventetid eller kø. Er svaret nej,
og kan du heller ikke få andre til at hjælpe, så øv dig i at læne
dig tilbage og sige ”pyt”, råder Connie Kragelund.
- Især vi kvinder, som
er så dygtige til at have mange bolde i luften på én gang, vil gerne
have kontrol med omstændighederne og andre mennesker, og derfor har vi
svært ved at give slip. Vi betragter ventetid som spildtid, vi ikke kan
bestemme over. Men vi kan lære at se sådan på det, at vi kan gøre
noget ved mange forhold, men ikke alle. Og det sidste kan endda have den
fordel, at vi får noget uventet tid foræret, hvor vi bare kan være
uden at skulle noget bestemt. Undersøgelser viser, at hvis vi
frivilligt tog disse pauser hver time, ville vores hjerne fungere meget
bedre.
I
stedet for at lade sig gribe af stress og aggressivitet, kan vi træne
os i at se problemet udefra. Kører der en bil op i nakken på os og
udviser trafikvrede, kan vi frem for at hidse os op, trække vejret,
give plads og tanke: ”Der var endnu en stresset bilist, men det har
ikke noget med mig at gøre”.
- Vi er blevet meget afhængige af teknologien, og
er nærmest ubehjælpsomme, hvis den svigter. Hvad enten det er
forsinkede tog, strømsvigt eller computere, der strejker. Men vi kunne
vende det til noget positivt, når vi får mulighed for at stoppe op og
bruge irritationens energi konstruktivt. Frem for at tænke negativt om
situationer, andre mennesker og os selv, hvis vi ikke får nået det
hele, kan vi gøre det modsatte og komme ind i en god spiral, som ikke
er så skadelig. Og så skal vi tænke på, at vi ved at øge vore
stressniveau bliver mindre effektive i vores arbejde og virke. Og ved at
bevare roen yder meget mere!
- Vi er ikke så gode til bare at være som andre
kulturer. Vi er vant til, at ting skal gå hurtigt - nu er nu. Vi har
nogle forventninger og mål, og får det dårligt, hvis de ikke bliver
indfriet. Skal der laves som på det, kan vi begynde med at anerkende
andet end præstationer hos andre og især børn. For eksempel at de er
gode til at slappe af, finde på noget kreativt, være spontane eller
andet, mener stresscoach Connie Kragelund.
