Lev mens du gør det - elsk mens du tør det
Piet Hein

» PRAKTISKE TING OG TERAPI
» DET SIGER ANDRE 
» SELVVÆRD: Elsk dig selv!
» STYRK DIT SELVVÆRD
» KÆRLIGHEDSKURSUS
» PARTERAPI
» 
» FOREDRAG
» STRESS COACHING
» ARTIKLER

 

 

"Har fået øjnene op for at jeg skal ændre mit liv radikalt!"
Marianne, sygeplejerske 42 år

Connie Kragelund  er Par- og Psykoterapeut. Måske kender du hende fra DR1 TV Avisen, TV2 Lorry, ALT for damerne, Bazar m.fl.

Styr din Stress! 
Af Connie Kragelund, psykoterapeut og stresscoach             juni 2008

 

Du kender det sikkert: livet kører af sted med dig i fuld fart, tju hej– at der er pres på, enten fordi der er for mange ting på en gang, at de bliver ved så du ikke får fri, eller at de er vanskelige. 

De fleste mennesker oplever at have travlt eller være i eksempelvis følelsesmæssigt pres i perioder. Det er ok og ganske uskadeligt! 

Men hvis travlheden/presset står på i længere tid, kan det går over i stress, og så skal du til at styre den! 

Og alle mennesker kan få stress, også de stærkeste. Stress er nemlig en naturlig kropslig reaktion på et oplevet pres, om presset så kommer fra noget ude i verden, inde i dig selv eller en kombination.

Denne naturlige reaktion er designet til, at vi kan yde en større præstation kortvarigt – musklerne er speedet op til kamp eller flugt – det er vores instinktive overlevelsesreaktion, som vi har til fælles med dyrene. Og som går udenom vores rationelle del af hjernen. 

Ved stress påvirkninger producerer kroppen stresshormoner. Du kan se stress, som dråber af stresshormoner der kommer ned i et bæger.  Når bægeret er tæt på at være fyldt op, ja så skal der måske bare en lille dråbe mere til, for at ”filmen knækker”. 

Det handler om at minimere antallet af dråber (ofte de mange små ting mere end én stor årsag), der kommer ned i bægeret - og tømme dem, der er der, ud igen. Da stresshormoner indgår som en naturlig del af kroppens fysiologi, ja så er målet ikke at fjerne dem helt – men at komme i balance! 

For at håndtere stress kan du anvende tre forskellige handlemåder og kombinationer af disse:

  • Undgå belastende situationer der udløser stresshormoner
  • Styrke modstandskraften overfor stress bl.a. ved at optimere dine ressourcer og brænde stresshormoner af
  • Øge din indflydelse

 

Få overblik: hvad handler det her om? Hvad stresser diger det noget i det ydre, er det på det indre plan eller begge dele Er det alvorligt? Hvis ja, prioriter det høj. Husk på at hvis du er alvorlig stresset, så kan du som regel ikke selv mærke det – du vil typisk være kommet helt ud af kontakt med din krop.

Adfærd, som mest handler om dit indre

  1. Vær i nuet!!! Her er forholdsvis sikkert ;-)
  2. Accept – jo mere du kan acceptere tingene, som de er lige nu, desto mere energi får du frigjort til at ændre på det, som kan ændres
  3. Prioritere DIG selv, for at være noget for andre, må du først sørge for dig, at du har et godt liv: lær at sige HJÆLP eller NEJ
  4. Én ting ad gangen, fokusér: spørg dig selv: ”hvad er det vigtigste lige nu af alt det vigtige”
  5. Vælg de kampe du kan vinde– slut fred med det du ikke kan ændre, hvis du ikke kan gøre noget og andre ikke kan/vil hjælpe: så sig PYT
  6. Skab ressourcer inden i dig = hvad er godt for dig, hvad kan du lide at opleve og gøre. Mærk det! Giv dig lov til at Nyde og ikke hele tiden yde
  7. Vær positiv– og se den ½ fulde kop i stedet for den ½ tomme – stil den indre kritiker/slavepisker på stand by
  8. Find noget at Grine af eller nogen at grine med

 

  • Hvis du er en ildsjæl/entusiast:

                                                               i.      Find meningen med dit liv

1.      hvilke værdier er vigtige for dig

2.      hvad vil du gerne udrette/opnå/bidrage med her i livet, hvad (hvem) er vigtigst for dig

3.      hvilken person skal du så være 

  • Hvis du er perfektionist:

                                                               i.      Øv dig i at være tilfreds med delløsninger!

                                                             ii.      Hvad er dine prioriteter i dagligdagen, hvad er vigtigt for dig?

                                                            iii.      Er det disse prioriteter, som giver dig (og dine nærmeste) et godt liv eller er de mere gamle vaner og holdninger.

                                                           iv.      Er der andre måder at prioritere på, som kunne gøre dig mere glad og tilfreds? (eksempel: hvis din gamle prioritet var et perfekt hjem – så opdager du måske, at du hellere vil ha’ en ny prioritet, eksempelvis nærhed/kærlighed, livsglæde, glade børn eller ?)

                                                             v.      Og kunne du slippe, at alle disse ting skal være perfekte? At faktisk så findes det perfekte kun i idealverdenen og ikke i realverdenen.… 

  • Hvis du er kontrolfreak

                                                               i.      Lær at slappe af både mentalt og kropsligt. Pete Andersens CD: ”Slap a’” er rigtig god og lavet til stressede personer

                                                             ii.      Øv dig i at være i nuet og slippe tankerne

                                                            iii.      Uddeleger – bed om hjælp fra andre

                                                           iv.      Lær at sige PYT, du behøver faktisk ikke have tjek på alt…selvom det er det, du tror (og derfor også oplever) 

  • Hvis du er flinkeskole-elev

                                                               i.      Lær absolut at sige NEJ – der er ingen som takker dig, hvis du går ned med stress, du får ingen fortjenstmedalje

                                                             ii.      Gør det, der er rigtigt for dig, prioriter dig selv (selvom det kan være svært for dig). Tænk på at du selv skal have iltmasken på, før du kan hjælpe andre

                                                            iii.      Lær at lade andre have deres mening – uanset hvad du gør, så kan du ikke få alle til at lide dig – og hvis, så vil du ha’ glemt den vigtigste person i dit liv: dig selv! 

  • Hvis dit selvværd er lavt

                                                               i.      Stop de negative tanker om dig selv! Du kan starte med bare at iagttage - registrere, når du tænker dårligt om dig selv. Dernæst stopper du de negative tanker og til sidst, ja så vender du dem om, så du tænker noget, hvor du holder af og med dig selv

                                                             ii.      Gør noget der giver dig glæde og velvære. Når du behandler dig selv godt, ja så kommer du til at holde mere af dig selv!

                                                            iii.      Øv dig i at være proaktiv – det vil sige at du aktivt tager ansvar for, at dit liv kan blive godt – at du gør noget ved det, som du kan gøre noget ved og slutter fred med det, som du alligevel ikke kan ændre

 

 

©2004 HGDesign.biz