Hvem er Connie Kragelund?
Kærligheds ekspert, parforhold,
single og selvværd...

Connie Kragelund er ekspert udi kærlighed, par- og
psykoterapeut, SE
Practitioner (traumeterapeut) mm. med egen praksis de sidste 19 år.
Mit speciale er at hjælpe kvinder, der bøvler med at
finde kærligheden til sig selv eller i et parforhold.
Jeg hjælper dig
igennem en proces, så du kan elske dig selv og oplever ægte kærlighed
sammen med Den eneste ene. Uanset du er single eller i et forhold - så
kan vi sammen åbne din dør til kærligheden.
Nærvær, indsigt og indlevelse er mine vigtigste
arbejdsredskaber. Og så naturligvis en masse erfaring, viden og metoder
i min "værkstøjskasse".
Kærlighed, lykke og succes er tilstande indeni os selv - og det er herfra, vi kan
skabe det ude i verden. Jeg går vejen selv: For 28 år siden startede jeg indsatsen for et godt
liv. Jeg havde simpelthen fået nok af at være så negativ, trist og
opgivende. Det førte mig på en interessant og til tider krævende udviklingsrejse,
hvor
jeg holdt op med at lide af selvmordstanker, depression
og være på slankekure. Hvorefter jeg tabte
mig 10 kg, Gik fra at være grå og trist og falde i med tapetet - til at være én, der har energi,
glæde og overskud og som ofte bliver husket.
En stille, varm sommerdag om morgenen for over 50 år
siden kom jeg til verden i en vældig fart som den sidste i en flok,
der allerede talte 3 brødre. Jo, det var med at være hurtig, hvis man
skulle have plads....Der i Jylland startede mit livseventyr midt i en
gammeldags købmandsbutik fyldt med søde (og sure) gamle damer og slik
på hylderne - som vi børn kun måtte få, hvis vi havde penge.
Det havde jeg naturligvis ikke i en alder af 3-4 år. Derimod en god
fantasi, så en dag gik jeg hen til ekspeditricen og bad om en rød
slikkepind. "Men Connie, du ved jo godt, jeg ikke må give dig
noget, hvis du ikke har penge!" svarede hun. Hvorpå jeg
triumferende lagde en hel håndfuld småsten på disken og sagde:
"Det har jeg i dag!" Og så fik jeg min røde
slikkepind,
Vi flyttede efter 4 år til Fyn, hvor mine
forældre tog et karriereskift. Som min far konstaterede: "Nu er
det supermarkederne, som er fremtiden og ikke den lille købmandsbutik
med personlig betjening og service....Indtil jeg fløj fra reden, boede
vi således på deres gartneri. Det var på mange måder et paradis af
muligheder: Der var masser af buskas og træer vi kunne klatre i og
bygge huler og binde hinanden til, når vi legede cowboys og indianere,
der var halmstakke vi legede var Mt. Everest eller lavede flere
hemmelige huler, nogle gange var der store vandpytter, vi kunne lave
træbåde og sejle med, vi havde vores egen køkkenhave om sommeren
sammen med den store fælles der bugnede af friske gulerødder, ærter,
jordbær, hindbær, æbler og meget andet lækkert, vi havde høns og
kaniner, jeg legede var heste og trænede spring med, en tam undulat,
der kunne tale og senere fik jeg mit inderligste ønske opfyldt: min
egen pony. Den blev min største kærlighed og overlevelse sammen med
naturen, for midt i paradiset var det temmelig ensomt, og jeg var utryg
ved andre mennesker.
Da jeg en summende augustdag for 31 år siden
hankede op i mine kufferter og kørte med toget til København for at
bosætte mig og læse til dyrlæge, kunne jeg ikke vide, hvilket
anderledes, udfordrende og samtidig spændende liv, der ventede. Men jeg
havde visse anelser....
Nu er jeg nået til fasen, hvor det handler om at administrere al den
energi, der pipler i mig. Prioritere tiden og nyde væren i nuet
(jeg træner dagligt dette ;-). Jeg har 3 børn (9,
14 og 17 år) og de er fantastiske på hver deres måde ;-) Knægten er
en skøn teen med maskulint behov for eventyr (der heldigvis oftest
foregår på en skærm). De 2 piger og jeg elsker dyr. Vi har da også en
lille hest... eller som den yngste siger: "Mor, hun er da en pony!"
Desuden bor vi med en kat, der følger os som en hund. Til dyreparken
hører også 2 nuttede dværgkaniner, hvor hannen ind i mellem bliver
til
en vagt-rov-kanin, især når de løber rundt i haven (bare rolig kun i
hundeindhegningen, så hvis du ikke stikker fingrene ind gennem hegnet
eller ligefrem vover dig helt derind, så er er du i
sikkerhed).
Hvad er Connie Kragelund?
Jeg er en blanding af naturvidenskab, moderne psykologi
og spiritualitet. Jeg deltager løbende i kurser, uddannelser og
supervision. Det er din sikkerhed for kvalitet, etik og
resultater - at jeg er opdateret både fagligt og personligt..
Erfaringer
- Fast Supervisionsgruppe siden 2009 hos chefpsykolog Lars Sørensen,
- Supervision hos forskellige førende udenlandske SE (traumeterapi)
undervisere
- Privat praktiserende Par- og psykoterapeut, individuelle klienter siden 1992, par siden
1996, fuld tid siden 2002
- Kursusleder på personlig udviklingskurser og udviklingsgrupper
siden 1993 især indenfor kærlighedslivet, parforhold og selvværd
- Eksaminator på stresscoachuddannelsen hos Forebygstress
Aps
- Hjælpelærer på stresscoachuddannelsen hos Forebygstress
Aps
- Supervision og kurser i Fødevaredirektoratet (1996-2002)
- Rådgiver på Center for Incestudsatte (1992/93)
- Underviser på Den Kgl. Veterinære og Landbohøjskole (1991)
Uddannelser
- 2010: SE (Somatic Experience) Practitioner 3 årig
efteruddannelse i forløsning/heling af traumer se mere på seforeningen.dk
- 2007: Stresscoach v/Forebygstress
- 2002: Dybdeterapeut, 2 årig uddannelse på Institut for Dybdeterapi
- 1998: Reiki healer v/Jeanne de Koe
- 1994: Kvalitetskooerdinator
- 1992: Eksamineret Krop/gestaltterapeut, 5 årig uddannelse på Institut
for Gestaltanalyse som individuel-, par-, gruppe- og familieterapeut
- 1989: Cand.med.vet. fra Københavns Universitet: KU Life
Andre relevante kurser (seneste 7
år)
- 2011: Fordybelsesgruppe i neuroaffektiv terapi og udvikling
v/Marianne Bentzen
- 2010: Fordybelsesgruppe i neuroaffektiv terapi og udvikling
v/Marianne Bentzen
- 2009: "Creating Healthy Adult Relationsships" v/ Dr.
Diane Poole Heller Phd.
- 2009: "Healing Attachment wounds" v/ Dr. Diane Poole
Heller Phd.
- 2009: "Ind i Nuet" v/Leonard Jacobson
- 2007: "Seksualitet" v/ chefpsykolog Bo Møhl
- 2007: "Characterstructur - advanced" v/Dr. Larry Heller
Phd.
- 2007: "Ind i Nuet" v/Leonard Jacobson
- 2006: "Characterstructur" v/ Dr. Larry Heller Phd.
- 2006: "Ind i Nuet" v/Leonard Jacobson
- 2005: "Hig Impact" v/ Dr. Diane Poole Heller Phd.
- 2005: "Introduktion til SE" v/psykolog Tove Mejdahl
- 2005: "Identity and Energy" v/Dr. Larry Heller Phd.
- 2004: "Parterapi" v/psykolog Hanne Hostrup
