En fyldt kalender, tak!
Travlhed behøver ikke være et fyord, for mange
kvinder trives bravt med 100 jern i ilden. De ser ikke sig selv som
superkvinder, andre får skidt samvittighed af at være i nærheden af.
Faktisk har de det bedst med at gribe alle interessante tilbud og styre
uden om kedelige tidsrøvere og tilløb til perfektionisme. At have
travlt lugter af stress usund livsstil, men kvinderne føler ikke, de
flygter fra noget ved at være i gang døgnet rundt. Mød nyhedsværten,
citychefen og sygeplejersken som har det godt med at være på men som
erkender, at det kan være svært at få alle ender til at mødes
Af journalist Mette Andersen
Case 1: Jeg får energi af at være
i gang
Skæve og lange arbejdstider i en anden landsdel,
to børn og løb på højt plan. De mange gøremål giver mere energi,
end de tager, fortæller nyhedsvært på TV2 Trine Panum Kjeldsen. Hun
er dog nødt til at foretage en benhård prioritering for at få tid til
familien
Hun sjældent finder man Trine Panum Kjeldsen -
nyhedsvært på TV2 Nyhederne og redaktør, journalist og vært på
Station 2´s ”Efterlyst” - på sofaen. 37-årige Trine erkender
blankt, at hun trives med travlhed. Og at hun får energi af at være i
gang. Ugen er delt mellem København og Odense, hvortil Trine pendler
seks gange om måneden for at passe de skæve arbejdstider og bo på
hotel, når hun skal møde tidligt.
- Den gode travlhed med
jobs, vi kan lide, og som ikke er en sur pligt, står som overskrift
over det hele. Lars og jeg forstår heldigvis hinandens
arbejdssituation, så puslespillet med at få hverdagen til at hænge
sammen er en del af pakken, som dog til tider kan føles stressende. Især
de dage hvor vi kun mødes for at kysse goddag og farvel i døren, fortæller
Trine om familien, som også består af Lars Steen Pedersen, redaktør på
TV Avisen, Nikoline, 10, og Oskar på fire år.
Parret
er gode til at planlægge: Er et af børnene syge, bliver de enige om,
hvem der den dag bedst kan arbejde hjemme. For bedsteforældrene bor i
Jylland og er uden for daglig rækkevidde. Efter at have fået sin søn
begyndte Trine at løbe. Hun løber nu flere gange om ugen, har gennemført
sit første maraton og er med i Hjerteforeningens kampagne ”Kvinder længe
leve”:
- For at få passet løb
ind i hverdagen, gælder det om at finde huller til løbeture.
Sommetider løber jeg ungerne i institution, andre gange lader jeg løbevognen
stå ved institutionen og løber videre. Når jeg kommer tilbage, løber
jeg Oskar hjem i løbevognen, siger Trine, som i weekenden løber før
familien står op.
- Det giver mig både
energi og tid for mig selv i naturen, hvor jeg slapper af mentalt og
koncentrerer mig om mig selv.
Foruden arbejde, børn og motion bestræber Trine
og hendes mand sig på at lave sund mad. Det betyder noget for dem at
have styr på tingene såvel ude i haven som inde i huset. Har hun en
halv dag alene hjemme, tilbringer hun den med at male, sy eller læse.
Rengøringen klarer familien selv, men rengøringshjælp er under
overvejelse:
- Havearbejde er ren
meditation, og vi flyttede i hus for at få en have. Både inde og ude
kan jeg lide ryddelighed, og at ting ser pæne ud. Jeg mistrives, hvis
det flyder omkring mig. Så jeg rydder ofte op, før jeg kan tænke og
hygge mig.
De nære
først
Selv om familien ind i
mellem trækker på deres 18-årige barnepige, er det dog ingen varig løsning,
synes Trine:
- Andre kan ikke erstatte os som forældre. Jeg er
ambitiøs omkring, at vi får nogle harmoniske børn og er til stede til
at give vores værdier videre. De vælger jo ikke, at vi skal arbejde så
intensivt og synes ikke altid, det er sjovt. Derfor holder vi vores
fridage sammen og værner om fællesskabet for eksempel ved måltiderne.
I weekenden er det ikke kun os voksne, der bestemmer, men også børnene.
- Vi er sociale, men det har bare ikke altid første
prioritet. Vi plejer vores nære venner og både inviterer og bliver
inviteret ud. Men en del af det sociale liv går tabt, fordi vi ikke kan
det hele. Ofte vælger vi at bure os inde, fordi vi helst vil være
sammen i de frie stunder. Min hverdag er så fyldt med mennesker og ord.
Så for at kunne lade op til en ny uge, har jeg brug for ro med dem tættest
på.
- Egentlig har jeg et
stort netværk, men når jeg er travlt optaget i hverdagen, har jeg ikke
behov for at være sammen med 20 andre, når jeg endelig har fri. Jeg
har veninder uden børn, og de spørger jævnligt, om jeg vil på café.
Men jeg nødt til at vælge, for jeg ved, at jeg kun kan være der en
time, før jeg skal hente børn. Så kan det ende med, at vi drikker
kaffen hjemme.
Trine mener, at hun er blevet en mere disciplineret
medarbejder af at have fået børn. For hun er bevidst om en tidslinje,
som kører slag i slag. Og hun ved, hvad det koster, hvis hun bruger
ekstra tid på noget, der ikke er strengt nødvendigt.
- Jeg er ingen superkvinde, men jeg forsøger at nå
det hele og vil gerne. Det har den pris, at jeg ind i mellem er for
struktureret og lader mig styre af ur og planlægning. Jeg glemmer at
lade det impulsive og uforudsigelige fylde. Det skal jeg blive bedre
til, og jeg er i færd med at øve mig!
Nyhedsvært Trine Panum Kjeldsen, 37, trives med en
tæt pakket hverdag med arbejde, familie og løb. Men hverdagens
puslespil har nogle konsekvenser, og der er ikke altid overskud til et
forkromet socialt liv.
Case 2: Styrer uden om det der
slider
Efter alvorlig sygdom har citychef Birgitte Bergman
trukket sig fra folk, som stjal hendes energi både på job og privat. I
stedet holder hun fokus på opgaver med resultater og fremtid i og
fylder sin tid med familie og aktiviteter, der virkelig betyder noget
Da Birgitte Bergman, 41, gennemgik to operationer
for livmoderhalskræft valgte hun at sortere flere ting fra i sit travle
liv som citychef i Helsingør. Hun, som er god til at handle, og altid
parat til at finde en løsning på sine egne og andres problemer, blev
sendt til tælling. Hun fik et chok og en tænkepause, da hendes verden
stod stille, og hun ikke anede, om hun var købt eller solgt.
- Jeg var angst for døden
og følte sorg, fordi min frugtbarhed blev taget fra mig. For som 38-årig
var endnu et barn en mulighed, fortæller Birgitte, som er mor til Anna
på 12 år og Emma på otte år.
Birgittes job går blandt andet ud på at arrangere
kulturnat, julemarked, kunsthåndværkermarked og meget mere for at sætte
skub i sin bys handel. Jobbet giver en masse energi, selv om det jævnligt
kan føles som at løbe opad bakke:
- Efter halvanden uges
sygeleje gik jeg på arbejde for hurtigt at finde tilbage til
virkeligheden og dagligdagen. Der er sket den forandring, at jeg er
meget fokuseret på at være til stede i nuet, mens pigerne endnu er børn
og bor hjemme. Jeg har fået øjnene op for, at det er vigtigt at gøre
tingene nu og nyde dem. Og at jeg har ansvaret.
I en travl
hverdag med arbejde, familie og sport må visse trivielle ting vige.
Rengøringen er udliciteret, og ambitioner om perfekt hus og have er også
glemt. Ofte aflaster familien sig selv ved at købe mad hjem fra
restaurant.
- Jeg passer på mig selv og bruger tid på det, der
giver overskud. Jeg er en igangsætter og en ildsjæl, som gerne stikker
snuden frem. Jeg er blevet bedre til at vælge mine kampe med omhu i en
hverdag, hvor mange skal enes. Jeg synes, det er kedeligt, når folk påtager
sig en martyrrolle i stedet for at tage ansvar for deres eget liv. De
ting slider, og det har jeg valgt lige så stille at trække mig fra for
at bruge energien på det, som fører til noget godt.
- På jobbet bruger jeg krudt på opgaver, som kan
skabe glæde, begejstring og succes i byen. Som et ”Syng dig
glad”-arrangement, hvor borgerne samles for at synge med på alt fra børnesange
til rock. Frem for at lade sig trække ned af kritik, bruger jeg mine
evner for at få folk til at arbejde konstruktivt sammen om noget håndgribeligt.
Når det lykkes, føler jeg mig oven på, ja nærmest høj, erkender
Birgitte.
Galop og massage
Hun har besluttet at føre det ud i livet, hun ønsker
sig. Hun går til massage og har sammen med sin yngste datter part i to
heste. Når hun galoperer, føler hun, at hun har styr på sig selv og
angsten, der sommetider dukker op.
- Jeg var som ung i
Kenya og kunne tænke mig at komme ud igen måske som Ulandsfrivillig.
Min drøm er sammen med familien at tage på en længere rejse. Så
ville børnene kunne se, hvordan mennesker også kan leve, og hvordan vi
kan hjælpe.
- Før påtog jeg mig
for meget og sagde ja til at stille op til skolebestyrelsen mm. Jeg føler
mig fristet af at stille op til politik, fordi jeg får energi af at
skabe forandring til det bedre. Men politik har også en bagside og kan
være hård. Erfaringen har lært mig at være påpasselig med ikke at
”møde mig ihjel”.
- Jobmæssigt sidder jeg i orkanens øje og er nødt til at
beskytte mig selv. Heldigvis er jeg ikke perfektionist, så hvis tingene
ikke er helt i top lige nu, bliver de det nok næste gang. Jeg er glad
og positiv med stor selvironi. Og er der noget jeg kan og vil, så gør
jeg det.
- Med alderen er jeg
blevet bedre til at sige fra og ikke gå så højt op i, hvad andre tænker
og lade mig påvirke af det. Men med erfaringen har også fulgt evnen
til at sætte grænser på en god måde, holde mobilen slukket og
adskille arbejde og fritid. Og så kan jeg planlægge mig ud af opgaver,
så jeg undgår stress. Jeg har lært, at konflikter helst skal løses
hurtigt, så de undgår at gnave. Jeg kan sagtens sige undskyld, hvis
jeg går over stregen. Det sidste er meget vigtigt, da jeg med mange
bolde i luften kan komme til at overskride andres grænser.
Citychef Birgitte
Bergman, 41, krudt på opgaver som skaber glæde og begejstring. Ved at
fokusere på det positive og hente støtte hjemme får hun energi og
undgår slid på sig selv.
Case3: Lærdommen
giver overskud
Sygeplejerske Janne
Kiemer, 31, tager en diplomuddannelse med krævende opgaver og læsning
i fritiden. Men selv om datteren, som hun er alene med, kommer først,
prioriterer hun studierne, som giver ekstra energi og udfordringer
Som enlig mor kunne
Janne Kiemer have rigeligt at gøre med at passe et fuldtidsjob for at
forsøge sig selv og den fireårige datter. Alligevel er hun ved siden
af jobbet i fuld gang med en diplomuddannelse, som kræver lektier og
gruppearbejde når andre holder fri.
Jobbet som sygeplejerske
på Neurologisk Afdeling på Hillerød Hospital er tilpasset, så en del
af tiden går med uddannelse sammen med kolleger. Det kræver
hjemmearbejde, som ofte klares, når Sophia er hos sin far eller sine
bedsteforældre. Om tre år regner Janne med at være færdig med
Diplomuddannelsen, som giver flere jobmuligheder i fremtiden:
- Jeg har ingen
konkrete ambitioner om at opnå en lederstilling eller få et bestemt
job. Men jeg kan lide at være under uddannelse og fordybe mig i teorien
bag de funktioner, jeg varetager til daglig. Udfordringen i at lære og
bestå en eksamen giver mig den ekstra energi.
- Selv om hverdagen er
travl, føler jeg, at uddannelse og det gode arbejdsmiljø giver mig
ekstra energi. Så kan jeg sagtens leve med, at jeg ikke får cyklet og
ikke får dyrket den motion, jeg godt kunne ønske mig. Jeg glæder mig
til at komme på arbejde, fordi der blandt kollegerne er en god
stemning, hvor man hjælper hinanden igennem travle arbejdsdage. Vi har
med alvorligt syge mennesker at gøre men tager problemerne på en
positiv og ofte humoristisk måde, så det er en fornøjelse at møde på
job.
Efter arbejde og studie går al Jannes tid med
datteren, familie og venner. Hun ser ikke studiet som en sur pligt men
som en udfordring:
- Jeg
gennemfører skolegangen som en kombination af interesse og
selvdisciplin. Det giver sejre og selvtillid at kunne klare det, jeg
selv har valgt. Men det er også en tilfredsstillelse at kunne bruge sin
lærdom lige med det samme på hospitalet.
- Jeg ville helst have min datter hjemme hver dag.
Men når hun nu er delebarn, bruger jeg weekenderne uden hende på at
lade op i selskab med veninder, tage i biografen og bare være hjemme
uden at skulle noget.
At bygge en etage oven på sin uddannelse kræver
afsavn men giver overskud, har sygeplejerske Janne Kiemer, 31, erfaret.
Sport og motion er sparet væk i et tæt program, hvor datteren kommer først.
Sundt med mange jern i ilden
- fordi dine gøremål er meningsfulde og
virkelig betyder noget for dig
- fordi det, der giver dig glæde, også
giver dig energi
- at opfylde dine behov gør dig glad for dig
selv. Foruden at styrke selvværdet giver det os energi og lyst til mere
Travlhed kan blive usundt, hvis
- du mangler tid til ro og fordybelse. Hvis
du konstant pisker af sted med risiko for at miste dig selv og din sjæl
- det giver stress, så du er under konstant
pres. Også selv om det er ting, du elsker at lave. Presset kommer
oftest fra dig selv, sjældnere fra andre. Stress kommer fra tanker, og
du kan også blive stresset af at ligge på sofaen og spekulere!
Sund, energigivende travlhed er
- glæde og lyst. At nyde aktiviteten og ikke
bare resultatet
- meningsfuld
- at bruge sine evner og lykkes
- udvikle sig, lære og blive bedre til noget
- når man laver noget, der er til at
overskue
- når der er tid til pauser, ro og
refleksion
Stress er
- pres hvor der ingen vej er ud
- når opgaverne bliver for uoverskuelige og
for mange
- når det er en pligt, noget du bør og skal
og ikke selv vælger
Kilde: Connie Kragelund, psykoterapeut og
stresscoach
Brænd ikke ud
Du kan komme til at glemme dig selv og de ting, som
er vigtigst for dig, når du har travlt selv på en positiv måde. Hvis
du brænder for noget, kan du også brænde ud, selv om det du laver er
nok så meningsfuldt. Nup en pause og reflekter over dit liv mindst én
gang om ugen over, hvordan ugen gik, og hvad du gerne vil i ugen, der
kommer.
Det er vigtigt at vælge noget fra. Gør det
vigtigste først, så du er sikker på at nå det. Planlæg de tre
vigtigste ting du vil nå i morgen og start med dem før alt andet. Gør
det til en vane at planlægge tre ting for i morgen. Skær noget væk og
spørg dig selv, hvad er det vigtigste af alt lige nu? Fokuser på én
ting ad gangen mens du lader de andre ligge, så undgås stress.
Kilde: Connie Kragelund, psykoterapeut og
stresscoach
