Lev mens du gør det - elsk mens du tør det
Piet Hein

» PRAKTISKE TING OG TERAPI
» ANBEFALINGER FRA KLIENTER 
» Sådan elsker du dig selv!
» 
» 
» Kærlighedsshoppen
» KÆRLIGHEDENS VILDVEJE  bog!
» VIP DAGE - Når du have noget særligt
» PARTERAPI  
» FOREDRAG 
» Bliv kærlighedsterapeut » /kærlighedscoach
» ARTIKLER

 

 

"

Connie Kragelund er Par- og Psykoterapeut. Måske kender du hende fra DR1 TV Avisen, TV2 Lorry, ALT for damerne, Kvindeguiden, Bazar m.fl..

Styrk din følelsesmæssige robusthed

Hvis chefen, der plejer at hilse, går forbi uden at værdige dig et blik, er din første tanke så, at du ikke har gjort dit arbejde godt nok? Eller hvis kæresten ikke kysser dig godmorgen i samme øjeblik, han slår øjnene op, betyder det da, at han med ét ikke elsker dig længere? Lær at styre dine følelser frem for at være i dine følelsers vold – det kan faktisk lade sig gøre

 At være følsom er ingen skam, men det er et problem, hvis du lader følelserne løbe om hjørner med dig i situationer, hvor du i stedet bør tænke rationelt og forsøge at finde en konstruktiv årsag til, hvorfor en kollega, veninde eller kæreste ikke reagerede så venligt eller høfligt, som du havde forventet. For hvis du tror, at der er noget galt med dig, når andre er utilfredse eller uenige med dig, sætter du dit selvværd på spidsen, hvilket hverken gavner dig selv eller menneskene omkring dig. Mange kvinder måler nemlig deres værdi i andres ord og handlinger, men det er langt fra sundt og absolut heller ikke et sandhedsbarometer, man tro kan følge. Tværtimod skaber det mindre overskud og koncentration på alle fronter, fordi tvivlen på dig selv tager overhånd på områder, hvor en konfrontation højst sandsynligt slet ikke har noget med dig eller dine evner at gøre.

Vi skal ses, høres og forstås

Ifølge psykoterapeut Connie Kragelund fødes vi alle med et behov for at blive set, hørt og forstået. Piger skal derfor også have lov til at udtrykke, at de er vrede, kede af det eller sårede. Det svarer ikke til at sige, at man som forælder skal efterkomme barnets krav om at få en is, fordi hun skriger op, men man skal give hende lov til at vise, hvad hun føler. Dermed hjælper man hende nemlig med at opbygge det følelsesmæssige fundament, der gør, at hun som voksen tør være sig selv i sikker overbevisning om, at det ikke gør hende mindre god i andres øjne.

En gammel overbevisning var da også, hvad der fik en kvinde midt i 30’erne til at opsøge Connie Kragelund. Kvinden følte, at hun skulle indrette sig og tilgodese alle andres behov for at optjene sig retten til at være til stede. Det bundede netop i, at hun ikke havde følt sig ordentligt set og hørt i barndommen, og derfor som voksen heller ikke var i stand til anerkende sine følelser og være i stand til at sætte grænser.

Derfor skal du lære at kontrollere dine følelser

Heldigvis er det aldrig for sent at gå i gang med at styrke din følelsesmæssige robusthed. Måske kræver det tid, men hvis du ikke gør en indsats, risikerer du at ødelægge din livskvalitet, så i bund og grund har du ikke råd til at lade være.

Dine selvdestruktive tanker indenfor ét område, spreder sig hurtigt videre, hvis du ikke lærer at hanke op i dig selv. Inden du får set dig om, bevæger du dig rundt i en ond cirkel, som også kan nedbryde din selvfølelse på alle andre fronter. Det handler nemlig om at være i stand til at tænke rationelt og ikke altid involvere sin egen person ved at tage alt nært og personligt.

Der er dog også grund til at frygte, at du kan ryge ind i en stressspiral, fordi du forsøger at være optimal på alle punkter. Grundlæggende er stresshormoner beregnet til at gøre os kampklare og modstandsdygtige over for en overhængende fare. Men truslen vi står overfor er som regel ret abstrakt og kræver meget sjældent en fysisk kamp, så derfor udskiller kroppen både adrenalin og endorfiner til ingen verdens nytte. Det er både stressende og opslidende for kroppen.

Grunde til at lære at styre dine tanker for at styrke din følelsesmæssige robusthed er der altså nok af, men hvordan griber du det an, når du sidder midt i dit eget tankespind, fordi din kollega lige har snerret af dig?

 

Det kræver em indsats

Tro kan flytte bjerge, siger man, og når det kommer til din følelsesmæssige robusthed er det faktisk sandt. Men det kræver vilje, og det kræver, at du tvinger dig selv til at tænke fornuftigt. Den amerikanske professor Sonja Lyubomirsky har gennem flere år forsket i glæde, hvilket har udmundet sig i adskillige bøger om emnet. Hendes research har blandt andet vist, at op til 40 pct. af vores lykke skyldes de handlinger, vi foretager os med fuldt overlæg (fx strategier, adfærdsmønstre, tanker). Derfor mener hun, at vi selv er herrer over, om vi vælger at se os selv og andre i et mere positivt lys. Men hun påpeger samtidig, at det selvfølgelig kræver en stor indsats samt, at man er meget dedikeret.

En god start vil være at smide tanken om, at alle skal kunne lide dig, ud af vinduet:

Samtidig skal du også erkende, at ingen går igennem livet uden at opleve modgang og smerte – det hele afhænger af, hvordan du vælger at takle det.

- Når jeg står i en ubehagelig situation, kan jeg i princippet vælge flere strategier. Hvis jeg er virkelig selvdestruktiv, kan jeg sætte mig ned og græde. Selvfølgelig er gråden befriende i sig selv, men den ændrer ikke rigtig på noget. Eller jeg kan lytte til de signaler, jeg opfanger, sande eller ej, og bruge dem til

 

Gevinster

Når du har taget de første spæde skridt mod mere følelsesmæssig modstandskraft, vil du hurtigt stifte bekendtskab med de mange belønninger, der følger i kølvandet. Ikke blot bliver du gladere, fordi du ikke længere tager alt på dine skuldre. Men du kommer samtidig til at mærke mere balance på alle områder i dit liv.

- Er man nået derhen, hvor man tager sin følsomhed til sig og omfavner den, så er det jo en god ressource og det er det i forhold til alle relationer – uanset om man er mor, veninde, kæreste, kollega, chef – så længe man ikke lader sig overvælde af den, siger Connie Kragelund.

Som kvinde skal du nemlig også værdsætte din følsomhed og din evne til empati. Uden den ville du slet ikke opfange, hvornår nogen træder dig over tæerne eller giver dig en dårlig følelse.

Da hun begyndte i terapi, var den midt-30-årige kvinde bange for at tale til personalemøder. Det bundede i, at hun ikke turde sig fra – heller ikke overfor sin egen mor. På kun tre måneder i terapi skete der en forskel. Hun kunne nu ose i butikker uden at føle sig til besvær overfor ekspedienterne, som hun tidligere havde gjort, og bemærkede tilmed, at ekspedienterne jo kommer over for at hjælpe helt af sig selv.

 

Det er ikke alt, der kræver professionel hjælp hos en professionel terapi. Her er nogle forskellige råd og øvelser, du kan forsøge dig med selv.

 **Øvelse: Sådan er du i nuet

Sæt dig på en stol og registrer med dine sanser. Hvad hører du? Hvad mærker du? Hvad ser du? Men lad være med at analysere eller vurdere yderligere - bare beskriv dem objektivt inde i dit hovedet

Næste trin: Forestil dig, at du sidder i verdens centrum. At du er der, og verden er der omkring dig. Giv de følelser, du har, lov til at være der, men ikke mere end det. Anerkend dem, men lad dem ikke vælte dig.

**Øvelse: Stop de negative tanker

Registrer dem og flyt så fokus – stop og tænk på noget andet eller lav noget praktisk.

Hvis det ikke virker, så tag en elastik om håndleddet. Hver gang du tænker negativt om fx dig selv, trækker du i elastikken og med et lille svip minder du dit ubevidste jeg om, at det skal du stoppe med.

 

**Øvelse: Ændre dine negative overbevisninger

Bekræftelser: Mener du ikke, at du er god nok, stiller du dig foran spejlet hver morgen og hver aften i 28 dage. Hver gang gentager du 20 gange, mens du kigger dig selv i øjnene: ”Jeg er god nok!”

Visualiseringer: Læg dig på sengen og slap helt af. Forestil dig så i situationer, hvor du ved, at du er god nok samt situationer, hvor du har det rart.

 

**Øvelse: Fokuser på at opbygge dine ressourcer:

Læg dig på sengen og forestil dig, at du går en tur på stranden (eller hvor du personligt føler, at du finder mest ro). Mærk vinden i håret, duften af havet og alle de andre dejlige indtryk, du får, når du er der.

Optimalt ville naturligvis være, at du rent faktisk kunne tage til stranden, men det er ikke altid, at tiden er der til det, og så er dette et udmærket alternativ. Men lad være med altid kun at nøjes med at tage af sted ved tankens kraft.

Gode råd:

1.      Gør mindst én ting om dagen, der kun er til glæde for dig selv.

2.      Sørg for at blive set, hørt og forstået

3.      Øv dig i at være i nuet (Se øvelse)

4.      Stop de negative tanker (Se øvelse)

5.      Bekræftelser (Se øvelse)

6.      Visualisering (Se øvelse)

7.      Fokuser på at opbygge dine ressourcer (Se øvelse)

8.      Dyrk motion

9.  Bliv gode venner med din krop ved at gøre de ting, der føles rart.

10. Vær taknemmelig - dyrk den følelse, find alt hvad du kan være taknemmelig for   hver dag

 

Tilmeld dig nyheder og artikler og få samtidig 3 hemmeligheder til mere kærlighed

* indicates required